fredag den 13. juni 2008

Tidsplan.. UUUH

Nu er der snart en ny weekend. Hele sidste weekend var jeg optaget af SPOT, det er slut, men jeg syntes alligevel jeg lige kort vil opsumere hvad jeg så rent faktisk oplevede. 
TORSDAG løb jeg rundt i stegende sol... JAAH... Og slæbte 30 kasser kildevand (6 liter x 30) fordi der var en mand der var lidt for fin til at løfte dem, og det var meget vigtigt at han fik 30 når han kun skulle bruge en, senere hørte jeg ham så brokke sig over at vandet var blevet varmt - HMM! 
Jeg så en kræsen Soko hoppe vanvittigt op og ned, mens hun skreg noget på fransk, fordi hun tilsyneladende ikke kunne lide maden.
Jeg fik set og hørt den magiske mand THE JØRGEN LETH og hans magiske søn THE KRISTIAN LETH...
Alt sammen inden jeg dejsede om meget træt... zZzzZZzz
FREDAG havde jeg forunderligt nok fri. På trods af det faktum, brugte jeg dog en del tid på at skjule mig for forskellige mennesker, dels dem jeg frygtede ville sætte mig i arbejde, men også de mennesker jeg generelt frygter at møde offentlige steder.
Men MEN jeg fik set Figurines, det var som altid en meget veloplagt hjelm, og endda med nyklippet hår.
Et andet af aftenens højdepunkter var alt det gratis slik jeg scorede rundt omkring fordi jeg er så uendelig sød og charmerende, og ved hvor man skal lede. 
Efter Fredag kommer LØRDAG. Lørdag betød arbejde! 
Det startede ud med Jomi Massage møder big band og vi skal bruge 30 nodestativer - FIND DEM! (En indskudt bemærkning er at Signe W. Jørgensen faktisk har optrådt på SPOT de sidste 4-5 år- hvert år med noget forskelligt!)
Ellers var dagen præget af tidspres, og navne som The Wong Boys, Michael Møller, Jomi møder big band, Le Fiasko, Slaraffenland, Lava kneighterne, Choir Of Young Believers, Blue Foundation, Dúné, Snake & Jet's Amazin Bullit Baaaaand (det skal synges), Radio Dept, Familjen, Stormen, Slagsmålsklubben.  Så ja det var musik på samle bånd, 20 minutters skift - ind/ud! Så blev der lige bygget en lys installation til BF, og sådan lidt hist og pist.
Det sjoveste var næsten Slaraffenlands bus pakning; de havde i forvejen rimeligt meget udstyr med, men for at det hele bare skulle være rigtigt godt så havde turboweekend fyldt deres ting i bilen, også skulle slaraffenland også lige have efterklangs ting med, og kronen på det hele var da Michael Møller dukkede op og ville have to bas forstærkere med, det endte dog med at bussen blev pakket - IMPONERENDE. 
Ellers bød Lørdagen på en dyb samtale med den store guru, to syge gutter fra Blue Foundation der stalkede mig under påskud at den ene havde mistet sine solbriller (de sad i hans hår), og som før nævnt en kitty der som altid alt for sent, alt for fuld løb afsted... Bortset fra jeg ikke mistede min sko kunne det næsten lyde som Askepot! 

Ingen kommentarer: