Fransk mand om døden

"Døden er citrongul og lugter af vanilje"
- Antoine

Det må være en synkron-ting her på bloggen. I søndags så jeg en interessant fransk erotisk/romantisk film i stedet for at forberede mig på morgendagens prøve (lser). Er der egentlig ikke altid sådan at hvis en fransk film er romantisk anlagt, så er der også altid et erotisk aspekt - og ikke bare sissy-kys (med tunge, hvis det går vildt for sig. Hvilket jo sådan set også hedder French kiss på engelsk - Frankrig er bare ren erotik..)
Anyway, filmen handlede om denne lidt underlige mand, Antoine, der har er helt vild med frisøser (det er åbenbart et ord, der bliver brugt). Han finder så en sød frisør, som han af uransagelige årsager får overtalt til at gifte sig med ham, der er sådan set ikke nogen overtalelse - hun gør det bare.
I hvert fald så er manden meget glad for hendes bryster, hvilket hænger sammen med hans første frisøse-crush.
Antoine vil beslutter sig for ikke at have et arbejde, han foretrækker at sidder i hans kones salon og se på at hun klipper kunder. Ikke fordi han er jaloux, men fordi han elsker frisører.
Der føler han så for ind i mellem at udspyde guldkorn som ovenstående.

Lang forklaring til et enkelt citat, filmen hedder forresten "Frisøsens Mand"

Det er sikkert også en film, MM har set, han virker vældig frankofil og har udgivet albummet "An album about sex and desire" - hvis det ikke var fordi det var på engelsk (totalt anti-fransk), ville det være über fransk.