kitty beklagede sig i dag over, at det virkede som om hun var en mystisk ensom, stenet person herinde.
Det vil jeg så gerne beklage, kitty er absolut ikke alene. Jeg har bare ikke følt mig (guddommeligt) inspireret.
Men, men, nu føler jeg at jeg har lidt at sige.. Eller det er nærmere en opsamling af alle de ting, jeg har følt at jeg blev nødt til at skrive ned i min kalender. Vi går forresten langt tilbage..
Den 8. august så jeg genudsendelse af Den 11. Time, der kommer følgende samtale:
"Her i Den 11. Time kan vi bedre lide collager end tegninger" - Michael
"Det er fordi vi er avant garde" - Mads
Samtalen opstod fordi den 7-årige Julie havde sendt en collage.
Når jeg nu ævler om Michael Bertelsen, den magiske mand, så kan jeg lige sige, at jeg fandt et yndigt interview med ham i Jyske Bank Nyt (af alle steder), hvor han om berømmelse siger "at han altid har villet være berømt, men er med alderen blevet bedre til at skjule det".
Hmm.. Nå, tilbage til min spændende kalender.
Den 29. august sagde vores old-lærer, Janne at "man ikke skal kimse af mytisk tid"
Vi fandt også en spændende artikel om en bog i Metro Xpress, hvor forfatteren, David Meinke, mente at: "slimpropper lugter lidt af pige."
På den samme, tydeligvis meget begivenhedsrige, dag så vi, at der i tv ville komme et Søren Ryge-program med titlen Havhingsten vender tilbage. Er det bare mig eller lyder det ligesom en cheesy pornofilm?
Jeg har noget mere, men jeg synes jeg skal have et nyt indlæg.. Det her blev meget mystisk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar